Arbejdsmiljøkonsulent

Vil du være med til at skabe sunde, sikre og bæredygtige arbejdspladser?

Vi søger en engageret arbejdsmiljøkonsulent, der brænder for at gøre en reel forskel i hverdagen for både ledere og medarbejdere. Hos os får du en central rolle i arbejdet med at styrke arbejdsmiljøet på tværs af organisationen – fra drift og terminaler til kontormiljøer.

Du bliver en vigtig sparringspartner, der både arbejder strategisk og operationelt med arbejdsmiljø, og som trives i et miljø med mange samarbejdsflader.

 

Om rollen

Som arbejdsmiljøkonsulent vil du rådgive, understøtte og udvikle arbejdsmiljøindsatsen i organisationen. Du arbejder tæt sammen med ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og kolleger i både drift og administration. Da rollen indebærer en del kørsel på tværs af lokationer, er det nødvendigt, at du har egen bil.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Rådgive ledere og organisationen om arbejdsmiljø og forebyggende indsatser
  • Planlægge og facilitere undervisning og workshops inden for arbejdsmiljø
  • Bidrage til udvikling og implementering af arbejdsmiljøinitiativer
  • Arbejde med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Understøtte arbejdet med arbejdsmiljølovgivning og sikre efterlevelse
  • Analysere problemstillinger og omsætte dem til konkrete løsninger
  • Gennemføre tilsyn, kontrol, sikkerhedsrunderinger og risikovurderinger

 

Faglige kompetencer

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med arbejdsmiljøarbejde – gerne fra terminal-, transport-, distributions- eller kontormiljøer (men vigtigst er din lyst til at lære nyt)
  • Har arbejdet i en konsulent- eller rådgiverrolle, fx inden for HR eller arbejdsmiljø
  • Har erfaring med at planlægge og gennemføre undervisning eller workshops
  • Har interesse for – og gerne erfaring med – teknisk arbejdsmiljø (fx maskiner, lager og kemi)
  • Har kendskab til arbejdsmiljølovgivning og evner at omsætte den til praksis
  • Har arbejdet med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Har erfaring med at foretage tilsyn, kontrol, sikkerhedsrunderinger og risikovurderinger
  • Har kendskab til – eller erfaring med – Safetynet/SafetyObserver
  • Har stærke analytiske evner og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete handlinger

 

Personlige kompetencer

Du lykkes i rollen, hvis du:

  • Er drevet af at skabe sunde og sikre arbejdspladser
  • Kommunikerer klart og formår at tilpasse din formidling til forskellige målgrupper
  • Opbygger tillid og fungerer naturligt som sparringspartner
  • Arbejder proaktivt og selvstændigt – og samtidig trives i et team med høj grad af samarbejde
  • Kan prioritere og bevare overblikket i en hverdag med mange interessenter
  • Trives med at være på farten og køre rundt i hele landet – også på forskellige tidspunkter af døgnet (aften, nat og tidlig morgen i sjældne tilfælde)

 

Vi tilbyder

Hos os får du en rolle med stor indflydelse og mulighed for at præge arbejdsmiljøindsatsen i en organisation med både kompleksitet og udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor samarbejde, sparring og udvikling er i fokus. Vi er et lille team på tre personer, som arbejder tæt sammen og støtter hinanden i hverdagen. Sammen har vi et ansvar for udvikle og styrke arbejdsmiljøet på tværs i organisationen og vi lægger vægt på en åben dialog, videndeling og et godt kollegialt fællesskab.

I rollen får du mulighed for både at arbejde operationelt og samtidig være med til at udvikle indsatser, og du vil have en bred kontakt flade til både ledere og medarbejdere i hele organisationen. Du vil derfor opleve en hverdag med stor variation i opgaverne, hvor du den ene dag sidder og laver administrative opgaver, mens du den anden dag er ude på en arbejdsmiljørundering på et af vore depoter eller terminaler.

 

Vi ser frem til at høre fra dig 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi kalder ind til samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til leder for arbejdsmiljø, Nadia Nielsen på telefon 51 89 19 65.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn og etnicitet, samt seksuel, politisk og kulturel orientering til at søge job hos os. 

Vi takker dig for din interesse i at blive en del af vores team og ser frem til at læse din ansøgning. 

 

Om dao 

Dao er en danskejet virksomhed, der leverer pakker, aviser, breve og magasiner direkte hjem i kundernes postkasser eller til en pakkeshop – præcis som kunden ønsker det.

Hos dao står tiden aldrig stille! Vi er mere end 1.200 medarbejdere fordelt på vores to hovedkontorer i Vejle og Rødovre, vores seks terminaler og over 50 distributionscentre i hele landet. Sammen med vores eksterne samarbejdspartnere sørger vi for, at produkterne kommer sikkert frem – 365 dage om året, og det har vi gjort i mere end 100 år.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nadia Nielsen Teamleder for Arbejdsmiljø
Jobområde: HR
Stillingstype: Fuldtid


Dansk Avis Omdeling A/S
Islandsvej 1
7100 Vejle
CVR. 26063892


Kundeservice kan kontaktes på telefon: 72 33 08 50