Vil du spille en nøglerolle i at sikre både finansiel transparens og bæredygtig udvikling hos en virksomhed i vækst? Har du lyst til at kombinere klassisk økonomistyring med bæredygtighedsrapportering og ESG-analyser? Så er det måske dig, vi søger.
Som ESG- og Financial Controller hos dao bliver du en del af vores Business Finance-team i Økonomi og får en central rolle i at levere et datadrevet beslutningsgrundlag til forretningen inden for både finans og bæredygtighed. Du vil være ansvarlig for at udvikle og vedligeholde bæredygtighedsrapporteringen i samarbejde med vores moderselskab, JP/Politikens Hus, samt sikre høj kvalitet i vores finansielle controlling i samarbejde med det øvrige team i Business Finance.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
Du har en relevant økonomisk uddannelse på bachelor-, kandidat- eller HD-niveau. Derudover har du flair for IT samt interesse for digitalisering, et indgående kendskab til Office-pakken – især Excel – og gerne kendskab til PowerBI.
Vi ser gerne, at du:
Økonomiafdelingen er baseret i Vejle og består af 18 medarbejdere fordelt på tre teams: Debitor & Afregning, Kreditor og Business Finance. Som ESG- og Financial Controller bliver du en del af Business Finance-teamet med reference til Head of Business Finance.
Teamet består af fire dygtige Finance Business Partnere og en Head of Business Finance, som proaktivt arbejder værdiskabende inden for hvert deres forretningsområde. I Økonomi prioriterer vi både faglighed og trivsel, og du vil opleve stor fleksibilitet og et tæt samarbejde på tværs af afdelingen – med plads til humor, sparring og faglig udvikling.
dao er en danskejet virksomhed, som leverer pakker, aviser, breve og magasiner direkte hjem i vores kunders postkasser eller til en pakkeshop efter kundens ønske. I dao står tiden aldrig stille! Vi er mere end 1.200 medarbejdere, fordelt på vores to hovedkontorer i Vejle og Rødovre, vores ni terminaler og mere end 35 distributionscentre i hele landet, som sammen med vores eksterne samarbejdspartnere sikrer, at produkterne kommer sikkert frem – 365 dage om året. Dette har vi gjort i over 100 år.
Som en del af JP/Politikens Hus har vi også tilsluttet os Science Based Targets initiative (SBTi) og Parisaftalens ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledning, som vi arbejder målrettet på at opnå.
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed midt i forandring, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du vil starte op, mens et nyt ERP-system implementeres, hvilket giver rig mulighed for at sætte dit præg og gøre en forskel. Vi sætter en dyd i høj kvalitet, frihed under ansvar og fleksibilitet, samtidig med at vi har en kultur, hvor kollegaer hjælper og støtter hinanden.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Business Finance, Anja Godtkjær på tlf. +45 20 98 35 64 eller e-mail ago@dao.as.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, etnicitet, seksuel orientering, politisk overbevisning eller kulturel baggrund.