Er du en tillidsvækkende og imødekommende sparringspartner, og nyder du at være helt tæt på forretningen? Trives du med udfordringer at have mange bolde i luften, og at dagene ikke ligner hinanden? Og nyder du at finde pragmatiske løsninger der er med til at løfte forretningen som helhed? Hvis ja, så er du måske vores nye kollega?
Om teamet
Du bliver en del af et engageret HR-team bestående af 19 dedikerede medarbejdere, som hver især arbejder indenfor forskellige HR-discipliner og med et fælles mål om at løfte HR til nye højder.
Vi supporterer hele forretningen, lige fra toplederteamet til omdelerne ude i yderste led, og vi sætter en dyd i at levere samme høje service til alle medarbejdere.
Vi søger en ny Juridisk Konsulent, der både kan rådgive vores ledere og HR indenfor det ansættelsesretlige område, og samtidigt supportere med eksekveringen. Du vil blive vores interne juridiske ekspert indenfor ansættelsesret, og du vil arbejde tæt sammen med juristerne i vores arbejdsgiverforening Dansk Erhverv.
Du vil i rollen som Juridisk Konsulent, i tæt samspil med HR Business Partnerne, få en unik mulighed for at påvirke måden, vi skal lede på i fremtiden.
Alexander fortæller: ”Som Juridisk Konsulent i dao får du muligheden for at anvende teori i praksis. Du vil være forretningens go-to person for ansættelsesretlig rådgivning og løbende være med til at udvikle og styrke daos ansættelsesretlige processer. Du vil spille en central rolle i at sikre, at dao altid opererer i overensstemmelse med gældende regler, samtidig med at du får mulighed for at præge beslutningsprocesserne på tværs af organisationen.”
Du vil komme til at rapportere direkte ind til HR-chefen, og din primære arbejdsplads vil enten være på vores hovedkontor i Vejle eller Rødovre. En del rejseaktivitet i Danmark må dog forventes, da vores forretning er fordelt over det meste af Danmark.
Om jobbet
Som Juridisk Konsulent vil du få en central rolle i organisationen og du vil have en bred berøringsflade med hele organisationen, og i særdeleshed driftsorganisationen.
Dine primære ansvars- og arbejdsområder vil være:
Om dig
Vi leder efter dig, der er uddannet Cand.jur eller Cand.merc.jur, og som har nogle års praktisk erfaring inden for ansættelsesret.
Interesseret?
Send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Wicki Justsen på wgo@dao.as.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, etnicitet, seksuel orientering, politisk overbevisning eller kulturel baggrund.