Økonomielev

Dao søger økonomielev

Til vores hovedkontor i Vejle søger vi en økonomielev på fuldtid med tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller hurtigst muligt. 

 

Om dao

dao er en danskejet virksomhed, som leverer pakker, aviser, breve og magasiner direkte hjem i vores kunders postkasser eller til en pakkeshop efter kundens ønske. I dao står tiden aldrig stille! Vi er mere end 1200 medarbejdere, fordelt på vores 2 hovedkontorer i Vejle og Rødovre, vores 4 terminaler og mere end 35 distributionscentre fordelt udover hele landet, der samme med vores eksterne samarbejdspartnere sikrer, at produkterne kommer sikkert frem i hele Danmark, mens kunderne sover. Dette har vi gjort 365 dage om året i mere end 100 år. 

 

Om teamet

Økonomiafdelingen i dao består af 18 medarbejdere med opgaver inden for afregning, debitor, kreditor og controlling. 

Teamet har sin daglige gang på hovedkontoret i Vejle. 

 

Om jobbet 

Økonomielevuddannelsen er et toårigt forløb, hvor du specialiserer dig i økonomi, og hvor du veksler mellem perioder hos os og undervisning på skolen. Kombinationen er en god mulighed for at afprøve den teori, du har lært på skolen i dit daglige arbejde hos os.

Vores mål er, at du efter 2 år som elev hos dao er fagligt og personligt rustet til dit fremtidige arbejdsliv. Det er hvad enten du vælger at søge en fast stilling hos os, eller vil ud at prøve noget nyt.

Du starter med en grundig introduktion, hvor du lærer din afdeling og dao at kende. Derefter er forløbet tilpasset, så du kommer rundt i økonomiafdelingens forskellige arbejdsområder. Du vil hurtigt få ansvar for at løse dine egne opgaver og sammen med teamet understøtte forretningen med indsigt og håndtering.

Du får en uddannelsesansvarlig tilknyttet, der følger dig fra start til slut, som kan give dig al den sparring og hjælp, du har brug for undervejs. Derudover er HR-afdelingen med til at skabe et tværgående fællesskab for alle elever i dao.

Som økonomielev arbejder du med en bred vifte af økonomiopgaver. Din hverdag vil blive afvekslende, og du kommer til at tage del i de daglige opgaver og rutiner i afdelingen. 

Du vil få indblik i alle betydelige processer i en økonomifunktion og blive oplært i kreditor-/finansbogholderi, heriblandt kontering og bogføring af leverandørfakturaer, administration af udenlandske leverandører, samt udlæg og kreditkort. Debitorbogholderi hvor du bl.a. kommer til at arbejde med forskellige betalingstyper, forfaldslister, inkassoadministration og vedligeholdelse af stamdata. Derudover vil du også lære at behandle og håndtere store datamængder og forstå komplekse sammenhænge i IT-systemer, når du sidder med afregning af servicepartnere og kunder, og meget mere.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer.

 

Om dig 

Vi vægter at du som økonomielev:

  • Kan arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Er arbejdsom, omhyggelig og pligtopfyldende
  • Kan lide tal, IT-systemer og Excel
  • Er god til at formulere dig på skrift og i tale, på både dansk og meget gerne på engelsk
  • Har lyst til at lære om regnskab og økonomi
  • At du er positiv, ansvarlig og struktureret

Vi forventer, at du har gennemført EUX-Business eller HHX. Hvis du har en STX, HF eller HTX skal denne være suppleret med 5 ugers EUD-Business for studenter med retningen ”kontor”.

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, der står midt i en forandring, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor der er rig mulighed for at sætte sit eget præg og gøre en forskel. Vi sætter en dyd i at levere en høj kvalitet, og gennem vores flade struktur søger vi at give frihed under ansvar og fleksibilitet til dem, der ønsker det. Endvidere, er kulturen kendetegnet af gode kollegaer og teams som hjælper og støtter op om hinanden.

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”. hvor du vedhæfter din ansøgning og CV. Vi holder løbende samtaler, så hold dig ikke tilbage med at søge. 

Er du nysgerrig på at høre med om hvordan det er at være elev i dao, så kontakt Regnskabschef Anja Godtkjær på ago@dao.as 

 

Vi opfordrer alle uanset alder, køn og etnicitet, samt seksuel, politisk og kulturel orientering til at søge job hos os. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vi leverer pakker, breve, aviser og magasiner til mere end 300.000 modtagere, 4000 forhandlere og 1300 pakkeshops, alle ugens 7 dage. Med hovedsæde i Vejle og Rødovre arbejder vi målrettet på at gøre det endnu lettere for vores kunder at sende og modtage forsendelser. Sådan har det været siden vi så dagens lys for over 100 år siden. 

dao er ejet af JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier samt Berlingske Media.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anja Godtkjær Regnskabschef
Jobområde: Økonomi
Stillingstype: Elev
dao Distribution Øst A/S
Islevdalvej 205
2610 Rødovre
CVR. 54069510


Dansk Avis Omdeling A/S
Islandsvej 1
7100 Vejle
CVR. 26063892


Kundeservice kan kontaktes på telefon: 72 33 08 50