Leder til Portfolio Management Office (PMO)
Vil du stå i spidsen for at udvikle metoder, skabe struktur og drive værdi gennem projekter i en virksomhed i vækst? Hos dao søger vi en visionær og handlekraftig leder til vores Portfolio Management Office (PMO).
Som leder får du ansvaret for at videreudvikle PMO’et, lede et engageret team af projektledere og sikre, at vores projektportefølje understøtter forretningens strategiske mål. Stillingen kan besættes fra enten vores kontor i Rødovre eller Vejle.
Om PMO’et
PMO’et er stadig ungt, hvilket giver dig en unik mulighed for at præge både retning, processer og kultur. Fundamentet er på plads med en stærk projektmodel og governance, men vi vil endnu højere op.
I dag består PMO’et af fire projektledere og en it/forretnings-arkitekt. Som leder bliver du både strategisk retningstager, coachende sparringspartner og samtidig projektleder for egne projekter.
Vi arbejder med en kombination af klassisk projektledelse og agile principper med fokus på gevinstrealisering, transparens og samarbejde på tværs af organisationen.
Om jobbet
Som leder for PMO’et får du ansvaret for at:
· Lede, motivere og udvikle et team af projektledere – både fagligt og personligt
· Sikre sammenhæng mellem virksomhedens strategi og projektportefølje
· Drive porteføljestyring og sikre transparens i fremdrift, risici og gevinster
· Videreudvikle og forankre dao’s projektmodel, governance og værktøjer
· Skabe stærke relationer til ledelse, projektejere og forretningen generelt
· Repræsentere PMO’et i lederfora og bidrage aktivt til den samlede udvikling af dao
Om dig
Vi søger en erfaren leder med solid indsigt i projekt- og porteføljeledelse – og lyst til at bygge videre på et PMO i udvikling.
Vi forestiller os, at du har:
· Dokumenteret erfaring med projekt- og porteføljeledelse, gerne med certificeringer (PRINCE2, PMI, SAFe, MSP eller lignende)
· Ledelseserfaring – enten som formel leder eller som senior projektleder med team- eller porteføljeansvar
· Evne til at skabe følgeskab, kommunikere klart og navigere i en kompleks organisation
· Forståelse for både klassiske og agile metoder
· Gode samarbejdsevner og en åben, ærlig og direkte tilgang
Kendskab til logistikbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
· En central lederrolle i en dynamisk virksomhed i vækst
· Muligheden for at sætte dit præg på et PMO i udvikling
· Et kompetent team med høj faglighed, humor og lyst til at lykkes sammen
· Stor frihed under ansvar, fleksibilitet og en uformel kultur
Vil du med på rejsen?
Stillingen kan søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte [Tænker dig?].