Terminalmedarbejder til vores team i Brabrand

Er du systematisk og har overblik? Har du truckcertifikat? Værdsætter du frihed under ansvar samt strukturer og processer? Vil du være det vigtige bindeled, som sikrer, at interne opgaver bliver håndteret på rette vis, og trives du med at arbejde selvstændigt, og selv kunne planlægge og tilrettelægge de daglige arbejdsopgaver? Så er du måske vores nye kollega? 

Om teamet 

Du bliver en del af et team på 10-11 kollegaer, der arbejder tæt sammen med vores driftsorganisation. Driftsorganisationen arbejder primært som specialister indenfor drift og distribution i last mile. Vi er teamspillere med evnen til at arbejde effektivt i et tværfagligt miljø, og vi sætter en ære i at bidrage positivt til teamdynamik og samarbejde i hele forretningen. Vi tror på, at vi opnår bedre resultater, hvis vi arbejder som ét team, der hjælper og støtter op om hinanden, og har det godt, når vi er på arbejde. 

Du vil komme til at rapportere direkte ind til terminalchefen, og din arbejdsplads vil være på vores Terminal i Brabrand, samt Hornslet Avis-tryk som beredskab om aften.

 

Om jobbet 

Som terminalmedarbejder skal du være med til at sikre både en høj kvalitet og at produkterne kommer ud til tiden. Da arbejdet er selvstændigt, skal du efter en grundig oplæring, selv kunne planlægge og tilrettelægge de daglige arbejdsopgaver. En del af opgaverne vil være rutineprægede, mens andre kræver indlevelsesevne og viden. 
Terminalen er i drift imellem kl. 06:15 til kl.01:30 og din arbejdstid som er på 37 timer, placeres i tidsrummet fra kl. 06:15 til kl. 19:00.

 

Dine primære ansvars- og arbejdsområder vil være:

  • Af/pålæsning af trailer 
  • Manuel sortering af ikke sorter pakker ud til ruterne.
  • Udlevering af dao brevkasse samt devices til alle ruter
  • Support til diverse chauffører fx udlevering af device, genprint af label m.v. 
  • Sorter af avisprodukter, prepakket produkter
  • Produktion af sampak, produkter som pakket efter pc-system. 
  • Dialog med transport, hvis der opstår forsinkelser eller ændringer i ruter 
  • Opfølgning på kontrol skema
  • Forberedelse til næstkommende dag 
  • Generel oprydning på terminalen

 

Din profil 

Vi leder efter en engageret og serviceminded terminalmedarbejder, der har evnen til at kommunikere med mange forskellige kollegaer. Derudover ser vi gerne, at du har:  

  • Et godt administrativt overblik samt en høj arbejdsmoral
  • Gode kommunikationsevner og et smittende humør 
  • Et godt overblik og mestrer at jonglere flere arbejdsopgaver på en gang i en til tider travl hverdag

Det er et krav til stillingen, at du har et truckcertifikat, og da vores team inkluderer medarbejdere fra forskellige nationaliteter, er det desuden afgørende, at du har gode færdigheder i både dansk og engelsk og både i tale, skrift og forståelse.

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, der står midt i en forandring, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor der er rig mulighed for at sætte sit eget præg og gøre en forskel. Vi sætter en dyd i at levere en høj kvalitet, og gennem vores flade struktur søger vi at give frihed under ansvar og fleksibilitet til dem, der ønsker det. Endvidere er kulturen kendetegnet af gode kollegaer og teams, som hjælper og støtter op om hinanden.

I stillingen som terminalmedarbejder vil du være omfattet af Fællesoverenskomsten for provinsen mellem 3F og DMA. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Michael Lænø Terminalchef
Jobområde: Terminaler
Stillingstype: Fuldtid


Dansk Avis Omdeling A/S
Islandsvej 1
7100 Vejle
CVR. 26063892


Kundeservice kan kontaktes på telefon: 72 33 08 50