Distributionsassistent til vores terminal i Herning
Er du systematisk, har overblik og truckcertifikat? Trives du med frihed under ansvar og en hverdag med struktur og selvstændig planlægning? Så er du måske vores nye kollega.
Om teamet
Du bliver en del af et team som arbejder tæt sammen med vores driftsorganisation. Driftsorganisationen arbejder primært som specialister indenfor drift og distribution i last mile. Vi er teamspillere med evnen til at arbejde effektivt i et tværfagligt miljø, og vi sætter en ære i at bidrage positivt til teamdynamik og samarbejde i hele forretningen. Vi tror på, at vi opnår bedre resultater, hvis vi arbejder som ét team, der hjælper og støtter op om hinanden, og har det godt, når vi er på arbejde.
Du vil komme til at rapportere direkte ind til terminalchefen, og din arbejdsplads vil være på vores Terminal i Herning.
Om jobbet
Som terminalmedarbejder skal du være med til at sikre både en høj kvalitet og at produkterne kommer ud til tiden. Da arbejdet er selvstændigt, skal du efter en grundig oplæring, selv kunne planlægge og tilrettelægge de daglige arbejdsopgaver. En del af opgaverne vil være rutineprægede, mens andre kræver indlevelsesevne og viden.
Stillingen er på 37 timer, som placeres i tidsrummet fra kl. 06:15 til kl. 18:00.
Dine primære ansvars- og arbejdsområder vil være:
- Af/pålæsning af trailer
- Brevsortering på PTL maskine
- Manuel sortering af ikke sorter pakker ud til ruterne.
- Udlevering af dao brevkasse samt devices til alle ruter
- Support til diverse chauffører fx udlevering af device, genprint af label m.v.
- Sorter af avisprodukter og pre-pakket produkter
- Produktion af sampak dvs. produkter som er pakket efter pc-system.
- Dialog med transport, hvis der opstår forsinkelser eller ændringer i ruter
- Opfølgning på kontrolskema
- Forberedelse til næstkommende dag herunder generel oprydning på terminalen
Din profil
Vi leder efter en engageret og serviceminded terminalmedarbejder, der har evnen til at kommunikere med mange forskellige kollegaer. Derudover ser vi gerne, at du har:
- Et godt administrativt overblik samt en høj arbejdsmoral
- Gode kommunikationsevner og et smittende humør
- Et godt overblik og mestrer at jonglere flere arbejdsopgaver på en gang i en til tider travl hverdag
Det er et krav til stillingen, at du har et truckcertifikat, og da vores team inkluderer medarbejdere fra forskellige nationaliteter, er det desuden afgørende, at du har gode færdigheder i både dansk og engelsk og både i tale, skrift og forståelse.
Derfor skal du vælge dao
Hos dao bliver du en del af en virksomhed i bevægelse, hvor vi hver dag arbejder med at udvikle og forbedre vores operationelle drift.
Du får en rolle med en bred kontaktflade og mulighed for at få indflydelse på, hvordan vi arbejder med processer, data og digitale løsninger på tværs af organisationen. Du kommer tæt på driften og får mulighed for at omsætte dine idéer til konkrete forbedringer, der gør en forskel for både medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn og etnicitet, samt seksuel, politisk og kulturel orientering til at søge job hos os.
Om dao
Dao er en danskejet virksomhed, der leverer pakker, aviser, breve og magasiner direkte hjem i kundernes postkasser eller til en pakkeshop – præcis som kunden ønsker det.
Hos dao står tiden aldrig stille! Vi er mere end 1.200 medarbejdere fordelt på vores to hovedkontorer i Vejle og Rødovre, vores seks terminaler og over 50 distributionscentre i hele landet. Sammen med vores eksterne samarbejdspartnere sørger vi for, at produkterne kommer sikkert frem – 365 dage om året, og det har vi gjort i mere end 100 år.