Juridisk Konsulent
Er du en tillidsvækkende og imødekommende sparringspartner, og nyder du at være helt tæt på forretningen? Trives du med udfordringer at have mange bolde i luften, og at dagene ikke ligner hinanden? Og nyder du at finde pragmatiske løsninger der er med til at løfte forretningen som helhed? Hvis ja, så er du måske vores nye kollega?
Placering: Rødovre eller Vejle
Opstart: Snarest muligt
Om jobbet
Som Juridisk Konsulent vil du få en central rolle i organisationen og du vil have en bred berøringsflade med hele organisationen, og i særdeleshed driftsorganisationen.
Dine primære ansvars- og arbejdsområder vil være:
- Sparring og rådgivning i ansættelsesretlige sager, herunder juridiske vurderinger og risikokortlægning
- Deltage i strategiske HR-projekter, fx organisationsændringer, integrationer, opsplitninger mv., med juridisk fokus
- Udarbejdelse af ansættelsesretlige dokumenter, herunder bl.a. ansættelseskontrakter, varslinger, advarsler, opsigelser o.lign samt deltagelse i korrigerende samtaler og fratrædelsessamtaler
- Udvikling og vedligehold af personalepolitikker og ansættelsesretlige templates
- Ekspert i de gældende overenskomster i dao
Du vil komme til at rapportere direkte ind til HR-chefen, og din primære arbejdsplads vil enten være på vores hovedkontor i Vejle eller Rødovre. En del rejseaktivitet i Danmark må dog forventes, da vores forretning er fordelt over det meste af Danmark.
Om teamet
Du bliver en del af et engageret HR-team bestående af 19 dedikerede medarbejdere, som hver især arbejder indenfor forskellige HR-discipliner og med et fælles mål om at løfte HR til nye højder. Vi supporterer hele forretningen, lige fra toplederteamet til omdelerne ude i yderste led, og vi sætter en dyd i at levere samme høje service til alle medarbejdere.
Vi søger en ny Juridisk Konsulent, der både kan rådgive vores ledere og HR indenfor det ansættelsesretlige område, og samtidigt supportere med eksekveringen. Du vil blive vores interne juridiske ekspert indenfor ansættelsesret, og du vil arbejde tæt sammen med juristerne i vores arbejdsgiverforening Dansk Erhverv. Du vil i rollen som Juridisk Konsulent, i tæt samspil med HR Business Partnerne, få en unik mulighed for at påvirke måden, vi skal lede på i fremtiden.
Alexander fortæller: ”Som Juridisk Konsulent i dao får du muligheden for at anvende teori i praksis. Du vil være forretningens go-to person for ansættelsesretlig rådgivning og løbende være med til at udvikle og styrke daos ansættelsesretlige processer. Du vil spille en central rolle i at sikre, at dao altid opererer i overensstemmelse med gældende regler, samtidig med at du får mulighed for at præge beslutningsprocesserne på tværs af organisationen.”
Om dig
Vi leder efter dig, der er uddannet Cand.jur eller Cand.merc.jur, og som har nogle års praktisk erfaring inden for ansættelsesret.
- Du er engageret og kvalitetsbevidst, og med en konstruktiv og positiv tilgang til de udfordringer du møder.
- Du får energi af at hjælpe andre og du evner at formidle juridiske anbefalinger og vurderinger på en let forståelig måde, som sikrer, at vi løbende udvikler forretningen i den rigtige retning.
- Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver, samtidigt med at du er en teamplayer.
- Du er en god skriftlig og mundtlig formidler på både dansk og engelsk.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt - vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål kan du kontakte HR Chef, Wicki Justsen på wgo@dao.as.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, etnicitet, seksuel orientering, politisk overbevisning eller kulturel baggrund.