Terminalmedarbejder til Brabrand
Er du systematisk, har du et godt overblik og truckcertifikat? Værdsætter du frihed under ansvar, tydelige strukturer og gode processer? Vil du være en vigtig del af den daglige drift og være med til at sikre, at opgaverne bliver løst korrekt og til tiden? Trives du med ansvar, samarbejde og en hverdag, hvor tempoet til tider er højt? Så er du måske vores nye kollega.
Om teamet
Du bliver en del af et team på ca. 10-11 kollegaer, som arbejder tæt sammen med vores driftsorganisation. Driftsorganisationen arbejder primært med drift og distribution inden for last mile. Vi lægger vægt på godt samarbejde og på at hjælpe hinanden på tværs af funktioner. Vi tror på, at vi skaber de bedste resultater, når vi arbejder som ét team, tager ansvar for vores opgaver og bidrager positivt til arbejdsdagen.
Du vil referere direkte til terminalchefen, og din primære arbejdsplads vil være på vores terminal i Brabrand. Derudover vil du indgå som beredskab ved Hornslet Avistryk om aftenen, når der er behov for det.
Om jobbet
Som terminalmedarbejder er du med til at sikre høj kvalitet i den daglige drift, og at produkter og forsendelser bliver håndteret korrekt og kommer videre til tiden.
Teamledere planlægger og tilrettelægger de daglige arbejdsopgaver og prioriteringer. Efter en grundig oplæring forventes det, at du selvstændigt kan udføre de opgaver, du får tildelt, og tager ansvar for kvaliteten i dit arbejde. En del af opgaverne vil være rutineprægede, mens andre kræver overblik, fleksibilitet, ansvarlighed og forståelse for den samlede drift.
Terminalen er i drift fra kl. 06.15 til kl. 01.30. Stillingen er på 37 timer om ugen, og din normale arbejdstid placeres i tidsrummet kl. 06.15 til kl. 19.00.
Dine primære ansvars- og arbejdsområder
- Af- og pålæsning af trailere
- Rampekontrol, herunder kontrol i forbindelse med ind- og udgående transporter
- Manuel sortering af ikke-sorterede pakker til de korrekte ruter
- PTL-brevsortering
- Udlevering af dao-brevkasser og devices til ruter
- Support til chauffører, herunder udlevering af devices og genprint af labels
- Sortering af avisprodukter og præpakkede produkter
- Produktion af sampak efter anvisninger i vores IT-system
- Dialog med Transport ved forsinkelser eller ændringer på ruter
- Opfølgning på kontrolskemaer
- Forberedelse af terminalen til næste dags drift
- Generel oprydning og sikring af orden på terminalen
- Ved behov indgå i beredskab ved Hornslet Avistryk
Din profil
Vi søger en engageret, ansvarsbevidst og serviceminded terminalmedarbejder, som trives med en varieret arbejdsdag og med at samarbejde med mange forskellige kollegaer og funktioner.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har et godt overblik og en høj arbejdsmoral
- Arbejder struktureret og systematisk
- Er stabil og tager ansvar for de opgaver, du får tildelt
- Har gode kommunikationsevner og bidrager positivt til samarbejdet
- Kan håndtere flere arbejdsopgaver i en til tider travl hverdag
- Er fleksibel og kan omstille dig, når driften kræver det
Det er et krav, at du har truckcertifikat.
Da vores team består af medarbejdere med forskellige nationaliteter, er det desuden vigtigt, at du har gode færdigheder i dansk og engelsk, både mundtligt og i forståelse. Det er samtidig en fordel, hvis du kan kommunikere skriftligt på begge sprog.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed i udvikling, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor du får mulighed for at gøre en forskel i den daglige drift. Vi lægger stor vægt på kvalitet, samarbejde og tydelige processer. Gennem vores flade struktur giver vi ansvar og fleksibilitet til medarbejdere, der ønsker at bidrage aktivt til fællesskabet og den fortsatte udvikling. Kulturen er kendetegnet ved gode kollegaer og teams, som hjælper og støtter hinanden på tværs af organisationen.
I stillingen som terminalmedarbejder vil du være omfattet af Overenskomst mellem 3F Transportgruppen og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Dansk Avis Omdeling A/S med tilhørende datterselskaber.